Emento nomineret til Dataetik Prisen 2023

Dataetikprisen 2023
Published on 30th October, 2023 by Mikkel Bech
Når digitaliseringsminister Marie Bjerre 3. november uddeler den første pris for dataetik i Danmark, er Emento blandt de tre nominerede virksomheder.
Bag prisuddelingen står DI Digital og Finansforbundet, som med indstiftelse af prisen ønsker at hylde de gode eksempler på dataetik i praksis i dansk erhvervsliv og på danske arbejdspladser.
Uddelingen foregår på Designskolen i Kolding, som afslutning på Digital Future Innovation Camp 2023, som er et partnerskab mellem Designskolen Kolding og Dansk Design Center.
”Vi glæder os meget over at være blandt de nominerede. Datasikkerhed og dataetik er en del af vores DNA og noget som vi gennem mange år har prioriteret højt og bruger mange kræfter på.”, siger CEO Allan Juul fra Emento, som understreger vigtigheden af at dataetik med prisuddelingen får større opmærksomhed.

Ansvarlig digitalisering

I DI´s præsentation af prisen hedder det blandt andet:
”Prisen uddeles til en virksomhed, der gør en ekstra indsats på det dataetiske område. Den hastige digitale udvikling kalder på, at vi bruger teknologi og data ansvarligt. Særligt udviklingen i brugen af kunstig intelligens har skabt grobund for øget opmærksomhed på de etiske aspekter af den digitale udvikling og hvordan man arbejder ansvarligt med data”.
De tre virksomheder, som er nomineret til prisen, er:
dataetik
dataetikpris
tech-ansvarlig
Mikkel Bech
Skrevet af
Mikkel Bech
Med en baggrund i Datalogi og mange års erfaring med Design Thinking er hans ultimative fokus at bygge produkter og løsninger, som gør en forskel. Ud over at være kreativ chef er Mikkel også ansvarlig for vores stigende fokus på Data Science
Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at sende en email til mikkel@emento.dk

LinkedIn profil | Læs mere på Team siden

Flere indsigter