Backend-udvikler, Århus

Sådan her ville det normale jobopslag nok starte: Vil du arbejde i en fremadstormende scale up inden for Healthcare IT, og drømmer du om at få (måske) Danmarks bedste kollegaer? Har du erfaring som backend-udvikler? Så er det dig vi mangler i Emento!

... men hos os gør vi nogle gange tingene lidt anderledes.

Derfor har vores dev team skrevet, indspillet og filmet denne sang til dig - for at vise hvor meget vores frontendere har brug for dig, som vores nye backender. Men også hvor meget vi glæder os til at møde dig! Videoen giver dig desuden et lille indblik i hvem dev teamet består af - for alle 10 udviklere er med, ud af i alt ca. 25 ansatte i Emento.

Og nå ja, så havde vi det også ret sjovt med at indspille sangen 😉

Ud over dit indtryk af os fra musikvideoen, hvem er vi så? Her kommer lige et par hurtige facts:

  • Vi snakker meget sammen! Både fordi vi har meget på hjerte, men også fordi vi går meget op i at hjælpe hinanden. Omvendt kender vi også værdien af at fordybe sig i en opgave
  • Vi tror hårdnakket på, at man udvikler bedre software, hvis man først og fremmest har det godt.
  • Selv om det lyder meget floskel agtigt, så synes vi det er fantastisk motiverende at vores produkt gør en forskel i mange mennesker liv og skaber så stor værdi
  • Vi glæder os til 2022 for der åbner vi en ny afdeling i Tyskland med 8 nye kolleger
  • Hele vores kontor ligner lige nu en after skiing alpehytte for det var udsmykningen til vores lidt vilde julefrokost, og vi synes det er så hyggeligt, at vi ikke kan nænne at pille det ned igen
  • Der er desværre en lidt skæv kønsfordeling på dev teamet, men det opvejes heldigvis af resten af Emento
  • Vi går ret meget op i tillid - så meget, at Dansk Design Center på et tidspunkt udråbte os til digitale etik-helte på deres SoMe-kanaler

Teknologier vi arbejder med er: Javascript, Node.JS, MongoDB, Docker, Ansible, Microservices, REST, Nginx, Linux

Hvem er du så?

Nu har vi jo ikke mødt dig endnu, men vi forestiller os du er sådan en der kan li' f.eks:

  • Opbygning og vedligehold af driftsmiljøer
  • Udvikling af API'er og integrationer
  • Informationssikerhed og GDPR
  • Kryptering og sikring af data
  • Opsætning og implementering af integrations- og beskedbus
  • BI data
  • Machine Learning

Vi leder efter en der har:

  • Erfaring med udvikling af backend-systemer
  • Erfaring med dokument-baserede databaser
  • Ingen krav om specifik teknologi
  • Lyst til at lære nyt

PS. Det er altså ikke et krav at du kan spille musik 🙂🙂 Og det er heller ikke et must at du ved hvilket instrument, den blå dims Chris spiller på ved 01:43 er - men det giver da klart plus point 😉

Vi vil meget gerne starte med en uformel samtale over en kop kaffe eller en cola, så hermed en åben invitation til at invitere dig selv på kaffe - skriv til Mikkel på mikkel@emento.dk eller via LinkedIn og hvis du foretrækker at ringe, så træf Chris på 5188 0913

Hvad er Emento i øvrigt for en størrelse?

Emento blev stiftet i 2016 og har i dag ca. 25 ansatte. Emento har base i Aarhus N (Olof Palmes Allé 44, 8200), samt kontor i Kødbyen i København. Vi har kunder indenfor både hospitaler og kommuner i hele Danmark. Vi bygger vores produktsuite baseret på Design Thinking, fordi vi tror på at samskabelse i udviklingsprocesser, faktisk gør en reel forskel for vores brugere.

Emento står på nuværende tidspunkt overfor en spændende rejse, hvor vi udvider til det tyske marked med 8 nye ansatte fra 2022