Udformning af app med forløbsguide giver intern læring

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (BUA), Skejby tilbyder forældre til et barn med ADHD eller ADD en app med en digital forløbsguide. Formålet er at tilbyde forældrene psykoedukation – altså viden og læring om deres barns diagnose. Men viden deles ikke kun eksternt. Arbejdet med appens indhold har også givet værdifuld læring indadtil, ligesom BUA ser en mulighed i at bruge appens indhold til at træne nyuddannet personale.

Fra uge 43, 2020 begyndte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (BUA), Skejby at tilbyde forældre til et barn med ADHD eller ADD en digital forløbsguide.
Appen er et digitalt supplement til det behandlingsforløb og den psykoedukation, afdelingen tilbyder til forældre, børn og unge, som kommer på den.
Den digitale forløbsguide fungerer ved, at modtageren får små videoer, tekster, opgaver etc. i planlagte bidder i et tidsforløb sammensat og bestemt af BUA.
Det er rette viden på rette tid, og appen gør det muligt at vende tilbage til informationerne, bl.a. video om f.eks. introduktion til medicinsk behandling eller konflikthåndtering. Man kan gense videoerne eller andet materiale lige så ofte, man vil, og forældre og barn/ung kan styre, hvornår de foretrækker at få ny viden, og hvem de evt. ønsker at dele den med.
Men ifølge Mona Hesselberg Werdermann, projektkoordinator, sygeplejerske, SD, cand.pæd., pæd.psyk. fra BUA, er vidensoverdragelsen ikke kun sket fra personale til forældre, arbejdet med de digitale forløbsguides skaber også læring internt i BUA.

”De medarbejdere, som har været med til det første forløb, har fået rigtigt meget ud af det energimæssigt og har følt, at det har været en vældig spændende opgave,” siger Mona Hesselberg Werdermann.
Arbejdet på appen er foregået ved at samle de mange forskellige fagligheder, som arbejder i børne- og ungdomspsykiatrien.

”Tværfagligheden har nok specielt været virksom i udviklingsprocessen, fordi det blev tydeligt, da man sad sammen alle faggrupper bl.a. læger, pædagoger, sygeplejersker og psykologer, hvilket sprog de brugte, og hvilke rutiner man havde i forhold til videreformidling. Det var godt, da de skulle skrive teksterne, og da de skulle blive enige om, hvad videoerne skulle handle om – det var rigtigt virksomt for dem,” fortæller Mona Hesselberg Werdermann.

Den samlede brede, faglige kunnen til trods er sociale medier og videooptræden ikke normalt en del af repertoiret, men det har ikke været et problem.
”Vi har utroligt mange engagerede medarbejdere, som gerne vil formidle viden, og som er enormt dygtige til pædagogisk formidling af egentligt svært stof. Der har været rigtigt mange, som har haft lyst til at stille op og fortælle på video. Der også nogle, som har haft sværere ved at stille op til en video, men når man lige har prøvet det et par gange, flytter fokus sig fra selve mediet til at dreje sig om indhold,” siger Mona Hesselberg Werdermann og supplerer:
”Vi har gjort meget ud af, at man ser naturlig ud. Man kan godt sige nogle fejl i løbet af en video og være, ligesom man ville være, når man sad over for patient og forældre i undersøgelsesrummet. Tale i øjenhøjde og bruge dagligdagssprog.”
Ifølge Jakob Paludan, ledende overlæge for BUA, er der indtil videre planlagt yderligere digitale forløbsguides for autisme og Tourettes, og målet er, at udnytte det digitale medies fordele, bl.a. også lære af, hvad forældre og patienter ser på og finder relevant at vende tilbage til ud fra data om brugernes adfærd.

”Apps med forløbsguides er tilgængelige på en anden måde. De kan deles bredere ud, man kan se det med flere, man kan se det gentagne gange, så det får et andet liv og en anden betydning i barnets og forældrenes liv. Vi skal løbende bruge brugerinformationerne til at få vores digitale forløbsguides udviklet. Vi har aftalt, at nu kører det i en periode, og så høster vi erfaringer fra det. Det kan f.eks. godt være, at der er materiale, som skal laves om og have et andet fokus,” siger Jakob Paludan.
Han ser arbejdet med appen som en løbende proces, som først og fremmest skal tilpasses patienter og deres forældres behov for at give den optimale psykoedukation, men som også kan åbne muligheder for at lære af hinanden internt. F.eks. kan nyuddannede og nyansatte få et indblik i, hvordan vejledning af forældre kan foregå.
”Man kan komme til at bruge nogle fagudtryk, som man egentlig tager utroligt meget for givet, at dem forstår alle, fordi i ens selvforståelse er det blevet en naturlig del at tale på den måde. Men når man hører det fra et patient- eller pårørendeperspektiv, bliver det helt tydeligt for én, at de ord forstås ikke. Så kunsten er at være fagperson med den faglige viden og det ordforråd, man har i faglige sammenhænge og hele tiden få det oversat til, hvor det skal bruges. Så måske er der videoer, som skal tages om på et tidspunkt. Det bliver mere tydeligt, og skaber læring indadtil. Det er også til inspiration for yngre kolleger, som for første gang skal give vejledning til nogle forældre. Der er det oplagt at se, hvad det er, mere erfarne kolleger fortæller. Løsningen er jo ikke bredt helt ud endnu, og vi er lige begyndt, men vi vil se på, hvordan de forskellige apps også kan bruges som intern læring,” siger Jakob Paludan.